NARCONON

REDDER MISBRUGERES LIV

Narconon blev startet i et fængsel i 1966 af en indsat, som brugte en bog af forfatteren og humanisten L. Ron Hubbard til at komme endeligt ud af et årtier gammelt misbrug. I dag er Narconon et verdensomspændende netværk, der hjælper folk til at komme ud af deres afhængighed af stoffer.

Narconons forebyggelses- og rehabiliteringsmetode er et præcist genoptræningsprogram, som både fjerner de stoffer, der er lagret i kroppen, formindsker de abstinenser, man får efter at have brugt stoffer, og får trangen til at forsvinde. Der bruges ikke anden narko eller medicin i forløbet.

Narconon sætter ikke blot personen i stand til at overvinde fysiske og psykiske virkninger af misbruget, men tager også fat i årsagerne til, at vedkommende overhovedet begyndte at tage stoffer. Gennem årene har dette program hjulpet tusindvis af tidligere misbrugere med at komme i gang med et nyt liv helt uden stoffer.

Narconon har yderligere til formål at nå ud til både børn, unge og voksne og informere om stoffer og misbrug med oplysnings- og forebyggelsesprogrammer. Narconons specialister har foreløbig haft direkte kontakt med over 16 millioner mennesker.

Virkelig frihed for den enkelte vil aldrig kunne opnås i en verden, der svømmer i misbrug og afhængighed. Derfor er Scientology Kirken aktivt involveret i programmer, der effektivt tager fat i dette sociale problem.