OJAI, CALIFORNIEN, USA

Et Narconon-center åbner på en smuk bjergtop i Ojai, Californien

13. SEPTEMBER, 2015

Den imponerende 17 hektar store ejendom er som en afsondret juvel omgivet af en udsigt, der synes at strække sig for evigt, og her kan Narconons rehabiliteringsprogram leveres til kunstnere og samfundsledere. Indvielsen den 13. september blev muliggjort gennem generøse bidrag fra medlemmer af Den Internationale Forening af Scientologer.

Det nye Narconon-center i Ojai, Californien, der tilbyder personlig behandling til personer med narkotika- eller alkoholproblemer, blev indviet søndag den 13. september. Den smukke 360-graders panoramaudsigt fra det fantastiske 17 hektar store bygningskompleks på bakketoppen strækker sig helt til Stillehavet.

Narconon Ojais tilbagetrukkethed, komfort og struktur hjælper dem, der søger hjælp til at overvinde deres afhængighed. Centret er velegnet til at levere Narconons rehabiliteringsprogram, der er baseret på opdagelser og værker af L. Ron Hubbard, grundlæggeren af Scientology.

Det nye Narconon-center i Ojai, Californien, der tilbyder personlig behandling til personer med narkotika- eller alkoholproblemer, blev indviet søndag den 13. september.

 

Gæsterne ankom til en privat reception efterfulgt af en storslået indvielsesceremoni, der blev ledet af den administrerende direktør for Association for Better Living and Education International (ABLE). Hun bød gæsterne velkommen og fortalte dem: ”Narconon leder i dag området inden for rehabilitering efter narkotika- og alkoholmisbrug globalt, og dets eneste formål er at hjælpe folk med at føre en stoffri tilværelse. Dette er en æra med enorm ekspansion for Narconon-netværket, og åbningen af Narconon Ojai er et vigtigt skridt på vej mod opfyldelsen af dets mission. Når du går indenfor, er du i omgivelser, der kun har én ting for øje: at hjælpe andre mennesker med permanent at overvinde deres afhængighed.”

Narconon Ojais ansvarshavende direktør, Kathy Dion, har hjulpet misbrugere gennem rehabilitering med Narconon i 15 år. ”Jeg er sikker på, at de fleste af de mennesker, der er samlet her i dag, enten har hørt om eller selv har set den fælde, der klapper, så snart nogen går ned ad stofmisbrugets mørke vej. Men vi har svaret hos Narconon. I dag mødes vi her på denne smukke bjergtop, og vi har et center, hvor vi kan hjælpe folk, der har behov for et program, som kan leveres på et tilbagetrukket sted i fred og ro – med det formål at give dem modet tilbage til at se livet i øjnene uden narkotika eller alkohol samt at forblive stoffri.”

Kelly Preston, som længe har støttet Narconon og i årevis har drømt om at have et Narconon, der er så perfekt egnet til kunstnere som dette, gik på scenen. Hun udtrykte betydningen af denne dag, da hun sagde: ”År efter år mister vi vores kunstnere og kolleger, som vi har arbejdet sammen med – og ofte i for ung en alder. Det, at vi har løsningen, der kunne have reddet dem, understreger blot tragedien. Vi har blot ikke haft stedet, hvor vi kan levere det. Før nu. Man behøver ikke ’altid’ at være stofmisbruger. Man behøver ikke ’altid’ at være alkoholiker. Det er en løgn. Vores program virker. Og du kan få et nyt liv.”

Med sin afsides og æstetiske placering omkring 135 km nordvest for Los Angeles leverer Narconon Ojai et unikt program til rehabilitering af stofmisbrugere til dem, der søger at overvinde deres afhængighed. Narconon-personalet står klart til at hjælpe hele døgnet med at lette den vanskelige overgang til at blive stoffri og sørger for, at de, der deltager i programmet, tager værktøjer med sig hjem til at leve en stoffri tilværelse.

_________________

I næsten 50 år har Narconon reddet utallige mennesker, der ellers blev betragtet som fortabte på grund af deres stof- og alkoholmisbrug. Deres mission er at stille en effektiv mulighed til rådighed, der kan rehabilitere misbrugere, og at hjælpe samfundet med at gøre en ende på den plage, som stoffer udgør i verden.

Narconon tiltaler deltagere i programmet som ”studerende” snarere end ”misbrugere” eller ”ofre,” og deres eneste formål er at give folk redskaber til for alvor at blive uafhængige af stoffer og leve et stoffrit liv. Alle detaljer er taget i betragtning for at kunne give de studerende den stabilitet og tryghed, de har brug for, så de kan frigøre sig fra afhængighed og genopbygge deres liv uden rusmidler.

Narconon-programmet starter med en medicinfri abstinensfase, der er lavet for at hjælpe personen med at komme af stoffer så hurtigt og så behageligt som muligt. Det efterfølges af en specifik metode til udrensning, der går ud på at hjælpe stofmisbrugere med at fjerne de stofrester, der stadig sidder i kroppen, og som skaber trangen, samtidig med at kroppen bliver hjulpet ved hjælp af kosttilskud. Det sidste element i programmet er en række kurser i livsfærdigheder, der giver de studerende de nødvendige redskaber til at leve uden rusmidler resten af deres liv.

Der er lavet 23 instruktionsfilm på 29 dialekter og sprog, som præsenterer de forskellige dele af Narconon-programmet. De fremvises audiovisuelt for at overkomme eventuelle indlæringsvanskeligheder og hjælpe på forståelsen.

Åbningen af dette nye supermoderne Narconon Ojai blev muliggjort gennem generøse bidrag fra medlemmer af Den Internationale Forening af Scientologer. Det er det fjerde i en række mønster-Narconons, der er åbnet i løbet af de seneste to uger. Det kontinentale Narconon Europa-center og Narconon Storbritannien åbnede lørdag den 5. september, og netop i går var der indvielse af Narconon Latinamerika i Mexico, som betjener 21 nationer i Latinamerika.

Der drives i dag Narconon-centre i 23 lande på seks kontinenter. For yderligere information gå ind på narconon.org.