OM PROGRAMMET
MILLIONER NÅET MED BUDSKABET
”DE SAGDE, DE LØJ”
Da Sandheden om stoffer-hæfterne var så effektive, resulterede det i, at man producerede en række public service-meddelelser med titlen ”De sagde, De løj”. Med stærke billeder af de destruktive virkninger fra de mest udbredte stoffer, giver de 16 PSA’er et tidssvarende budskab, der taler direkte til de unge.
Meddelelserne kan forhindre, at unge overhovedet vælger at eksperimentere med stoffer, og de er et vigtigt led i Sandheden om stoffer-programmet.
PSA’erne er designet til at skabe forøget bevidsthed om de virkninger, stoffer kan have, og formålet med at sende dem ud er at formindske antallet af mennesker, der bruger stoffer. De første tre PSA’er gør op med nogle almindelige misforståelser, der kan føre til eksperimenteren med stoffer: Du er cool, hvis du tager stoffer (Populær), du bliver ikke afhængig af stoffer, bare fordi du prøver det én gang (Bare én gang), og du tager ikke skade af en enkelt bane (Én bane).
De andre PSA’er fortæller om de mest udbredte stoffer: hash, alkohol, ecstasy, kokain, crack-kokain, crystal meth, snifning, heroin, lsd og receptpligtig medicin. Meddelelserne er designet, så de viser realistiske situationer og kendsgerninger på en måde, som kommunikerer til unge mennesker, så de vil lytte. For hvert af Sandheden om stoffer-hæfterne er der en tilhørende PSA.
Over 500 tv-stationer i 100 lande har udsendt Sandheden om stoffer-PSA’erne. Branchens kommunikationseksperter har givet ”De sagde, De løj”-PSA’erne gode anmeldelser, fordi de hæver sig over støjen fra massemedierne og effektivt når ud til deres målgruppe. Meddelelserne har vundet Telly, Addy og andre priser.
PSA’erne har også modtaget roser fra dem, der er ansvarlige for at undervise andre om farerne ved stoffer:
”PSA’erne var omgående vedkommende for eleverne, da de viste unge fra deres egen aldersgruppe, som de kunne identificere sig med.”
”Jeg bruger altid PSA’erne til at få deres opmærksomhed ... Videoerne får diskussionerne i gang, og derefter er den ene elev efter den anden villig til at fortælle andre om deres eget liv og familie. Virkningen er enorm.”
Siden de blev udgivet i 2008, er Sandheden om stoffer-PSA’erne blevet set af millioner.
Disse meddelelser giver en stærk introduktion til et uddannelsesforløb om stoffer og er en af komponenterne i Sandheden om stoffer-pensummet. De bliver bredt anvendt af myndigheder, politiet, skoler, lokale grupper og andre grupper, der arbejder med forebyggelse af stofmisbrug.
I Honduras, hvor National Council Against Drug Trafficking (Det Nationale Råd mod Narkohandel) har indgået partnerskab med Stiftelsen for en Stoffri Verden, er meddelelserne blevet brugt i uddannelsesforløb til militærofficerer og kadetter på et militærakademi.
Politibetjente fra Texas’ Forening til forebyggelse af kriminalitet bruger PSA’erne og Sandheden om stoffer-hæfterne i deres undervisningsforløb om stoffer.
En undervisningskampagne om farerne ved stoffer blev skudt i gang i Panama ved at vise PSA’erne på landsdækkende tv. De blev vist igen og igen i den bedste sendetid og nåede ud til 2 millioner seere.
I Taiwan er meddelelserne også blevet vist på landsdækkende tv til 5 millioner seere, og her indgår de som en del af undervisningspensummet på 500 skoler.
Over hele verden får de stærke meddelelser unge at vælge stofferne fra.