VERDENSOMSPÆNDENDE KATASTROFEHJÆLP

HJÆLP TIL GENOPBYGNING
JORDSKÆLVET I HAITI

Et jordskælv på 7,0, der ramte Haiti lige før kl. 5 om morgenen den 12. januar 2010, ødelagde halvdelen af bygningerne i hovedstaden Port-au-Prince, dræbte 250.000 og efterlod 3 millioner sårede eller hjemløse.

OVER
600
TUSIND
HAITIANERE
blev hjulpet
—af—
FRIVILLIGE
HJÆLPERE

Jordskælvet fremkaldte en enestående strøm af hjælp fra hele verden. I overensstemmelse med de Frivillige Hjælperes formål – at yde effektiv hjælp til enhver overalt, hvor der er brug for det – chartrede scientologer straks et fly fra New York til at transportere hundredvis af læger, sygeplejersker og sygehjælpere til katastrofeområdet, og Frivillige Hjælpere ledsagede dem for at yde støtte til lægeholdene. Flyet, der foretog en af de første ikke-statslige flyvninger til Haiti, medbragte også medicinsk udstyr, hygiejneartikler, mad, vand og tøj.

I de efterfølgende uger sponserede scientologer yderligere fire charterflyvninger fra New York, Los Angeles og Miami til at transportere yderligere medicinsk personale, udstyr og supporthold af Frivillige Hjælpere.

Kirkens medlemmer chartrede også et tidligere kystbevogtningsfartøj til at sejle hundredvis af tons medicinske forsyninger, udstyr, køretøjer, mad, vand og tøj til Haiti. Frivillige Hjælpere fordelte lasten til hospitaler, lejre for hjemløse og børnehjem, hvor de hjalp med at pleje og støtte de sårede og hjemløse.

Omkring 350 Frivillige Hjælpere fra 22 lande tog til Haiti for at hjælpe det nødstedte land. De leverede 120 tons nødhjælpsmateriel og medicinske forsyninger, og de ydede fysisk og åndelig hjælp til 600.000 haitianere. De blev hurtigt til en stabil hjælpestyrke ikke bare for folk på Haiti, men også for andre nødhjælpsorganisationer i området.

Den assisterende overkirurg for Project Medishare, Haitis nødhjælpsindsats, udtalte: ”Uanset, hvad vi bad dem om at gøre – det spillede ingen rolle – så spurgte de aldrig om noget. De gjorde det bare.”

Frivillige Hjælpere er stadig på Haiti og bemander nu et permanent Frivillig Hjælper-center, hvor de har uddannet 5.000 haitianere i livsforbedrende færdigheder for at give dem mulighed for at genopbygge deres liv og deres land.