CASE-STUDIE

MINDSKER VOLDEN I
COLOMBIA

MERE END
50
PROCENTS
fald
i kriminaliteten
I COLOMBIA

I årtier har Colombia lidt under fortsatte sociale konflikter – guerillakrige, civile konflikter, krig mod narkokarteller og kokainkrig med hundredvis eller måske snarere tusindvis af kidnapninger og mord.

I 2004 beskrev FN de colombianske konflikter som ”den værste humanitære krise på den vestlige halvkugle”.

En velkendt colombiansk skuespiller og komiker besluttede at gøre noget effektivt for at bremse sit lands nedtur ved at bruge Vejen til lykke til at gribe ind i denne nationale krise. Han skabte et enestående show over de 21 leveregler, som han nu har optrådt med for 150.000 civile og militærpersoner. Forsvarsministeren tildelte skuespilleren titlen ”Lykkens soldat” for hans bedrift.

En oberst ved det colombianske nationale politi hørte om Vejen til lykke, da hæftet blev introduceret i Cartagena, en havneby hvis velstand afhang af turisme. Denne vigtige indkomstkilde var alvorligt truet af den stigende kriminalitet, hvor antallet af væbnede røverier fordobledes årligt. Efter at være blevet uddannet i brugen af Vejen til lykke begyndte obersten og hans officerer at uddele hæftet i Plaza Santo Domingo, centrum for Cartagenas natteliv. De uddelte også hæftet i forstaden til Terranova og til tyrefægterfans ved Plaza de Toros. Masser af hæfter blev uddelt i skoler, og der blev afholdt seminarer for tusindvis af elever. Alt i alt kom titusindvis af borgere i Cartagena til at kende de 21 leveregler. Resultatet var et fald på 27 % i kriminaliteten, og Cartagena blev erklæret for den sikreste by i Colombia.

Derefter startede obersten et nationalt program, hvor han uddannede politiet i Bogotá-distrikterne Engativá og Salitre, som efterfølgende distribuerede hæftet til koncertgængere og universitetsstuderende, ved friluftsmarkeder i byen Santa Marta og i kolonibosættelsen Villa de Leyva. Til sidst delte ti tusind politibetjente hæfter ud i 21 byer.

Da Colombia var vært for verdensmesterskabet i fodbold for juniorer, delte politiet ligeledes 300.000 hæfter ud på 10 dage. Verdensmesterskabet i Colombia blev afholdt uden en eneste rapport om vold.

Alt i alt har colombiansk politi leveret Vejen til lykke-seminarer til 3 millioner borgere og uddelt hæfter til 20 % af befolkningen. Kriminaliteten er gået ned med 50 %, og colombiansk turisme er steget til et niveau, der ligger over alle andre latinamerikanske lande. Ifølge overordnede colombianske politibetjente skyldes meget af denne ændring Vejen til lykke.