Samtidig med at præsten redder ægteskaber som et led i hans overordnede bestræbelse på at genetablere kernefamilien, bliver han også ofte tilkaldt for at hjælpe børn. Det har han mulighed for på adskillige måder.
Skoleeleven, der har det svært med skolen, vil opleve en lettelse, når han kommer til at anvende studieteknologien. Barnet, der ikke kan komme ud af det med sine venner, vil kunne løse problemet, når han gennem et kursus, der er tilrettelagt specielt for ham, er blevet god til at kommunikere.
Syge eller tilskadekomne børn, selv spædbørn, kan få assister – religiøse teknikker udviklet af L. Ron Hubbard til at lindre de åndelige aspekter af fysisk smerte, chok og følelsesmæssige traumer.
Da de hjælper personer i alle aldersgrupper, bruges assister til at afhjælpe stress, fysiske lidelser og smerter eller til at orientere en forvirret eller forstyrret person i hans nuværende omgivelser. Som en helbredende teknik virker assister baseret på princippet om, at en person er tilbøjelig til mentalt eller åndeligt at trække sig væk fra det område, der er kommet til skade. Kun ved at genskabe kommunikation med det pågældende område, kan man bringe det åndelige element ind i helbredelsen og derved fremskynde helbredelsesprocessen betydeligt.
Med disse og andre hjælpemidler er præsten veludrustet til at rådgive forældre og bistå deres børn med at udvikle sig til lykkelige, selvsikre og duelige mennesker.