Da der i 2005 blev lavet en analyse af vandet i den italienske flod Po, viste det sig, at der strømmede 4 kilo kokain igennem floden om dagen. Det fik myndighederne til at starte en landsdækkende kampagne med især unge som målgruppe for at forøge bevidstheden om problemet.
Scientology kirkens narko-forebyggelsesprogrammer var allerede i gang i landet, men de blev udvidet, da det stod klart, at der måtte gøres noget for at formindske stofmisbruget.
Da heroinforbruget var på sit højeste i 1980’erne og ’90’erne startede kirken sit første initiativ: ”Sig Nej til Stoffer, Sig Ja til Livet.”
Som et led i programmet organiserede scientologer indsamlinger af sprøjter i offentlige parker og andre steder, hvor heroinforbruget var højt – en aktivitet som er fortsat helt frem til i dag. Alt i alt har de brugt en halv million timer på at indsamle enorme mængder af farlige nåle.
Samtidig har frivillige holdt foredrag på skoler, arrangeret events for at forøge bevidstheden om stofmisbrug og talt på tv og i radioen for at få budskabet om et stoffrit liv ud til så mange som muligt.
For at gøre græsrodsprogrammet endnu mere effektivt har Sig Nej til Stoffer, Sig Ja til Livet-hold udvidet deres uddeling af Sandheden om stoffer-hæfterne gennem et samarbejde med forskellige sportsfore-ninger. Frivillige har også uddelt undervisningsmaterialerne til natklubber og fået dokumentaren spillet på lokale tv-netværk. Et dusin byer har officielt taget kampagnen til sig, og undervisningshæfterne om stoffer er blevet trykt i hele deres længde i et nationalt politiblad.
På et år er italienske frivillige nået ud til 500.000 mennesker gennem 300 events samt uddelingen af 250.000 hæfter, og de har fået vist PSA’erne og Sandheden om stoffer-dokumentaren for 16 millioner seere.
Senator Salvo Fleres skrev til Scientology kirkens frivillige, og han anerkendte, at deres Sig Nej til Stoffer, Sig Ja til Livet-kampagne havde bidraget til et 25 procents fald i misbrug af stoffer i landet: ”En af de mest vedholdende og største kampagner til forebyggelse af stofmisbrug i Italien.”
Det er derfor muligt, at direktøren for afdelingen for anti-misbrugs love i den italienske regering henviste til Sandheden om stoffer, da han sagde: ”Alarmklokkerne fra de tidligere år især angående kokain, fik os til at tænke, at det var uundgåeligt at leve med stoffer. Men de forebyggende aktiviteter og alt det andet gav resultater. Og nu kan vi sige, at stoffer ikke er et uoverstigeligt problem.”