Auditoren efterlever et regelsæt for opførsel over for sin præclear. Regelsættet kaldes ”Auditorens Kodeks”. Dette er en læresætning, der skal følges nøje for at sikre, at præclear opnår det størst mulige åndelige udbytte af auditeringen. Auditorens Kodeks blev udviklet ifølge mange års observation. Det er den etiske kodeks, der styrer en auditors handlinger.
For at overholde Auditorens Kodeks lover auditoren for eksempel aldrig at bruge de ting, som en præclear har fortalt under en auditeringssession. Traditionelt er al kommunikation mellem en præst og hans menighedsmedlemmer underlagt tavshedspligt og fortrolighed, hvilket også gælder for auditering. Den tillid til fuld fortrolighed, der findes i en auditerings-session, betragtes af kirken som ukrænkelig og bliver aldrig brudt.
Auditeringen giver kun udbytte, når auditor opfører sig i overensstemmelse med denne kodeks. Auditor fortæller aldrig præclear, hvad han bør mene om sig selv, og han kommer heller ikke med sin mening om det, der auditeres. Et af auditeringens mål er at genoprette præclears sikkerhed vedrørende sine egne synspunkter. Hvis man begynder at vurdere på præclears vegne, forhindrer det kun opnåelsen af dette mål. Derfor er en sådan evaluering forhindret af kodeksen.
De egenskaber, som fremmes af Auditorens Kodeks, er essentielt dem, som anses for at være de bedste i mennesket. En auditor udviser venlighed, affinitet, tålmodighed og andre dyder over for sin præclear for at hjælpe ham eller hende med at konfrontere områder med åndeligt besvær eller vanskeligheder.
