VALIDERING AF RESULTATER

Det auditeringsudbytte, som en person føler subjektivt, kan også vises objektivt gennem tester undervejs i et auditeringsprogram.

Adskillige tester anvendes for at måle præclears evner før han begynder på et auditeringsprogram og gør det også muligt at give en vurdering af, hvor meget auditering, der skal til, for at præclear opnår et bestemt resultat. Når præclear testes igen senere, kan de fremskridt, han oplever personligt, vises på en graf, hvilket validerer hans fremskridt.

Disse objektive målinger af en persons forbedringer går imod gængse forestillinger. Før Dianetics stod psykiatrien og psykologien hårdnakket fast på, at menneskets evner og intelligenskvotient ikke kunne ændres. Deres påstande blev modbevist i den ene undersøgelse efter den anden, hvor personer udviste dramatiske forbedringer på begge områder efter auditering.

En af de sædvanligt anvendte tester er Oxford Capacity Analysis (OCA), der præcist udmåler ti forskellige personlighedstræk. Disse forbedres markant gennem auditering, der afspejler de åndelige fremskridt hos præclear. Præclears beretter for eksempel om, at de føler sig rolige, mere stabile, mere energiske og mere udadvendte som et direkte resultat af auditering, og et væld af OCA-tester bekræfter dette.

Tester i duelighed giver også pålidelige vidnesbyrd om auditeringsresultater. Forbedringer på duelighedstesten hænger sammen med en mindre tilbøjelighed til uheld. Der er mange andre tester, der måler koordineringsevne og perceptioner såsom syn, hørelse, farveblindhed og balance osv. Den åndelige fremgang og bevidstgørelse kan – takket være auditering – også have positive indvirkninger på disse funktioner.

De forskellige menneskers fremskridt varierer naturligvis, da dette i høj grad afhænger af præclears målrettethed og af hyppigheden af sessioner. Derfor er det umuligt at fastlægge et præcist skema for fremskridt, og kirken giver ingen løfter eller garantier for så vidt angår personligt udbytte af auditering. Men kirkens personale har set så mange bemærkelsesværdige fremskridt hos medlemmerne, at de som en selvfølge forventer, at præclear får udbytte af auditeringen.